Profil

Midt i tresserne, da jeg var en knægt, i 13-14 års alderen, var jeg en tur i biografen hvor jeg så filmen Easy Rider med Peter Fonda og Dennis Hopper. De kørte på nogle fede motorcykler syntes jeg og her startede min interesse for motorcykler. Først havde jeg en knallert en 2gears Zweirad. Det varede dog ikke længe før jeg fik anskaffet mig en gammel BSA gadecykel, som var lavet om til crosser. Sammen med et par kammerater som også kunne lide MC'er lavede vi et lille værksted, hvor vi kunne skrue. Her reparerede vi knallerter, scootere, motorcykler, traktorer, biler og alt muligt andet mekanik.

 

I mellemtiden kom jeg i lære som automekaniker, men min interesse var stadig motorcykler, så da en mekaniker som en arbejdskolega kendte, havde en gammel Harley Davidson til salg, var det bare med at få sparepengene samlet og den blev købt til den nette sum af  700,-kr. Min timeløn som lærling var dengang 3½kr.

 

Godt nok var motoren rustet totalt sammen, men man var vel mekaniker og fik den omsider gjort køreklar og synet. Nu var jeg jo ikke18 endnu og det endte da også med en mindre politijagt, hvor jeg tabte kapløbet.

 

Nå, men omsider fik jeg så kørekort og det viste sig at den der HD og især trinbrædderne ikke kunne forliges med mit temperament og den blev skiftet ud til først en Triumph Daytona og derefter en Bonneville, men de sprang for tit i luften. Så kom der en ny Honda 350cc 4.cylindret på markedet, det måtte da lige være sagen for en knægt på 20 år, fire cylindre og en omdrejningstæller der gik op til 12000omdr.

 

På de to sidstnævnte modeller var Kirsten og jeg bl.a på ferie på til Italien og til et utal af træf.

 

Med en kun et par måneder gammel velpudset og skinnende motorcykel, hørte jeg om noget der hed Fedtmule ræs som skulle foregå på Ring Djursland.

 

Det skulle prøves og det gik hammerfedt, lidt for fedt for den stakkels lille Honda blev fuldstændig ukendelig efter flere møder med asfalten på alle sider.

 

Jeg havde det sidste års tid fået mere fart på på landevejen og det gik lidt vildt for sig og i '74 kom energikrisen og hastighedsgrænser. Så var det nok - jeg måtte prøve rigtig Road Racing og Honda'en blev skiftet ud med en ny 125cc Yamaha racer.

 

I April '75 havde jeg mit første møde med rigtig Road Racing. Det gik faktisk godt, for allerede fra første dag var mine omgangstider hurtigere end Danmarksmesteren's i A 125 fra året før. 125'eren der var født luftkølet byggede jeg selv om så den blev vandkølet.

 

I August '76, altså 16 måneder efter min debut, blev jeg inviteret med til Sveriges VM som foregik på Anderstorp. Den svenske motorcykel union synes jeg kørte stærkt og de ville gerne have mig med. Jeg havde i mellemtiden også fået anskaffet en Yamaha 350cc racer som jeg byggede om til 500cc klassen, hvor jeg deltog. Jeg blev nr.14 ud af 50 kørere. Samme år blev jeg danmarksmester i 125cc og på gr. af motorhavari i sidste heat, kun nr. 2 i 350 klassen.

 

1977 var også året hvor jeg startede Kaj's MC.

 

I '77 og '78 kørte jeg løb i hele Europa og var derfor ikke altid hjemme til DM'erne, men jeg blev  Nordisk mester i 750cc begge år.

 

I '78 viste det sig at firmaet tog så meget af min tid at jeg måtte kvitte road racing, og jeg begyndte  at interessere mig for motocross, da træningsmulighederne her stort set var lige udenfor døren.

 

I '81 fik Kaj's MC forhandling af Jawa landevejsmotorcykler.

 

I '82 tog jeg atter et år med road racing og blev Dansk mester i 350cc klassen, samme år blev Kaj's MC også forhandler af Husqvarna motocross motorcykler. '82 var også året hvor jeg begyndte at træne motocross kørere.

 

Efteråret '84 tilbød Yamaha Motor Danmark mig forhandlingen af deres motorcykler.

 

I '88 vandt jeg motocross, Old Star cuppen som var en landsturnering for oldboys.

 

Siden 1991 har jeg brugt en del tid på at træne min søn Kasper Jensen og det synes jeg at jeg har haft held med.

 

1993 kom Kawasaki til og jeg hjalp Mikkel Caprani til et Europamesterskab i 125cc motocross.

 

1996 var simpelthen året. At det lykkedes Kasper med kun 10 år at blive danmarksmester i 80 cc motocross.


 

MOTORCYKELSPORT RESULTATER    KAJ'S MC HAR VÆRET MEDVIRKENDE TIL:


1976

1977

1978

1982

1985

1988

1993

1993

1994

1994

1995

1996

1997

1998

1998

1999

2000

2000

 

2001

2001

2002

2003

2003

2004

2004

2007

2008

Danmarksmesterskab

Nordisk mesterskab

Nordisk mesterskab 

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Old Star mesterskab

Europamesterskab

Danmarksmesterskab

EM bronze 

Old Star mesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab - hold

 

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

Danmarksmesterskab

125 Road- Racing

750 Road- Racing

750 Road- Racing

350 Road-Racing

250 B Motocross

Motocross

125 Motocross

125 A Motocross

250 Motocross

Motocross

250 A Motocross

80 B lav Motocross

80 B lav Motocross

80 B Motocross

80 A Motocross

80 A Motocross

80 A Motocross

80cc - MX

 

125 B - MX

B 85 open - MX

A 125 - MX

A 125 - MX

B 85 lav - MX

B 85 open - MX

B 85 lav - MX

B 250 - 500 - MX

MX 1 "Kongeklassen"

Kaj Jensen 

Kaj Jensen 
Kaj Jensen 

Kaj Jensen 
Henning Olsen 
Kaj Jensen 
Mikkel Caprani 

Mikkel Caprani 

Mikkel Caprani 
Søren Struck 
Mikkel Caprani 

Kasper Jensen 
Kasper Jensen 
Rasmus Sørensen

Kasper Jensen 
Kasper Jensen 

Kasper Jensen 

Kristian Hermansen

+ Kasper Jensen

Kasper Jensen 

Sven Hansen 

Kasper Jensen

Kasper Jensen 
Rasmus Krogh Jørgensen 
Rasmus Krogh Jørgensen

Stefan Kjær Olsen

Thomas Sørensen

Kasper Jensen's 10. DM

Derudover er der mange andre gode resultater... Vil du også på listen?